Husk at give de helt store gaver før nytår og undgå Skat

 

Det kan være en god ide at være opmærksom på muligheden for at give pengegaver væk. Og julen er oplagt tidspunkt at gøre det – og senest 31/12. Du kan give dine nærmeste gaver for 61.500 kr. uden at komme på kant med Skat, fortæller Alliance Advokater.

Du kan altid give venner og familie lejlighedsgaver, det vil sige gaver som er sædvanlige og ligger på et naturligt niveau. En lejlighedsgave er en gave til fødselsdag, jul, værtindegaver og lignende.

Men – hvis du gerne vil give gaver, der er større end, hvad der er sædvanligt niveau, også større pengegaver, kan gavemodtageren risikere at skulle betale gaveafgift eller indkomstskat.

Det afgørende er, hvem der giver, og hvem der modtager gaven og gavens/beløbets størrelse.

Gaver uden afgift


Man kan afgiftsfrit hvert år give sine børn og børnebørn en pengegave. I 2016 max. kr. 61.500 kr. Beløbet reguleres hvert år i januar. Beløbet kan gives til hvert af børnene og børnebørnene og kan gives af hver af forældrene. Stedbørn og adoptivbørn er også omfattet af denne regel.

“Du kan også give kr. 61.500 kr. til din samlever, hvis I har boet sammen i mere end to år, ligesom du kan give tilsvarende beløb til dine forældre, stedforældre eller bedsteforældre”,
forklarer Advokat Birgitte Harring-Lund, Alliance Advokater Ishøj.

Hvis gaven skal gives til dine svigerbørn er beløbsgrænsen i 2016 kr. 21.500 kr.

Fordelen, ved at give større gaver væk mens man lever, er naturligvis, udover at glæde modtageren, at spare afgiften.

Gaveafgift eller indkomstskat


Hvis gaverne overstiger de beløb, skal modtageren betale gaveafgift med 15%. Det er modtageren, der skal indberette gaven til Skat.

Hvis du giver andet end lejlighedsgaver til andre, end den nærmeste familie, skal modtageren betale indkomstskat af beløb

Advokat Birgitte Harring-Lund, tlf: 4353 6080, mail: bhl@alliance2635.dk

Alliance Advokater er en ny forening og et fagligt netværk blandt advokatvirksomheder i Hovedstadsregionen. Foreningen stiller en bred vifte af juridiske kompetencer til rådighed for private, virksomheder og organisationer. Læs mere om foreningen på www.allianceadvokater.dk

TILBAGE

KONTAKT

Alliance Advokater
Hørsholm ApS

Hovedgaden 47, 2.
2970 Hørsholm
CVR. 2938 7842

Telefonisk åbningstid
Mandag-torsdag: 09:00 -15:00
Fredag: 09:00 -12:00
Møder kan afholdes
uden for telefonisk åbningstid.

E-mail tjekkes dagligt.

(+45) 4579 2111
rec@alliance2970.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade