Ugifte samlevende

Ugifte samlevende har ikke samme lovgivningsmæssige beskyttelse af parterne som for gifte. Det betyder, at de skal have endnu mere styr på deres aftaler, end hvis de havde valgt at indgå ægteskab. 

Ugifte samlevende kan dog sikre sig næsten lige så godt som ægtefæller ved at udarbejde en række dokumenter:

  • Krydslivsforsikring, så man er sikret et kontantbeløb ved dødsfald
  • Samejekontrakt på større aktiver, f.eks. fast ejendom
  • Samlivsoverenskomst, hvad havde man med, hvad skal med ud mv.
  • Testamente, da man ikke automatisk arver hinanden, medmindre man har indgået ægteskab
  • Vær opmærksom på ejerforhold og lån.

Grunden til, at man f.eks. bør have en samejekontrakt ved køb af fast ejendom, er, at salg af ejendommen også kræver enighed. Det gør belåning, beboelse, og hvem der skal blive boende i tilfælde af uenighed også.

Testamentet er vigtigt, når man efterhånden har skabt et fællesskab, hvori der er værdier, f.eks. friværdi i ejendommen mv. Hvis ikke man har lavet testamente, vil arven efter loven tilfalde de nærmeste, dvs. til forældre eller søskende – og altså ikke samleveren. Hvis der er kommet fælles børn, vil barnet/børnene arve.

Hvis uheldet er ude, kan en krydslivsforsikring/anden forsikring medføre et kontantbeløb, som gør det hele lidt nemmere at have med at gøre og måske være det, der gør det muligt at blive boende i den fælles bolig.

Har du spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte advokat Lisbeth Egede Andersson.

KONTAKT

Alliance Advokater
Hørsholm ApS

Hovedgaden 47
2970 Hørsholm
CVR. 2938 7842

(+45) 4579 2111
mail@alliance2970.dk