Om kontoret

Du finder os centralt placeret på gågaden i Hørsholm.

Alliance Advokater Hørsholm drives af advokat Lisbeth Egede Andersson. Vi er en gruppe engagerede og servicemindede medarbejdere med fokus på dig og din problemstilling. Vi sætter en ære i at hjælpe dig med målrettet og personlig rådgivning. Du er altid velkommen her på kontoret, men foretrækker du, at vi mødes pr. telefon eller hos dig privat, så kræver det kun en opringning eller en mail, så er vi hos dig.

Som en del af Alliance Advokater, har vi et netværk af dygtige kollegaer, som vi løbende sparrer med. Her på kontoret har vi særligt fokus på:

  • Boligret – ejendomshandel og alle andre juridiske spørgsmål i forbindelse med fast ejendom i Danmark og Italien. Vi hjælper bl.a. med: tjek af dokumenter, jura i forbindelse med købsaftalen, rådgivning i forbindelse med tilstandsrapporten og fortrydelsesret.
  • Privatret – herunder testamenter, ægtepagt, ægtefællebidrag, skilsmisser, bodelinger, dødsbobehandling, sager om børn, forældremyndighed, samvær og børnebidrag
  • Økonomisk rådgivning herunder gældssanering og rådgivning i forbindelse med regler om gaver til børn, børnebørn, ægtefæller mv.
  • Mediation og konfliktmægling
  • Retssager – retshjælp og fri proces. Vi hjælper i mange forskellige typer retssager bl.a. i forbindelse med: skilsmisse, forældremyndighed, tvister om pengekrav, mangler ved fast ejendom, ansættelsesretlige tvister, strafferet og boligretssager.

Alliance Advokater Hørsholm har tegnet advokatansvarsforsikring og stillet garanti efter advokatsamfundet regler. Ansvarsforsikring er tegnet i HDI Gerling.

Ved sager inden for erhvervsretområdet henviser vi til en anden medlemsvirksomhed i Alliance Advokater. Læs mere på www.allianceadvokater.dk

Alliance Advokater Hørsholm er en aktiv sparringspartner i lokalområdet og medvirker i den lokale retshjælpsordning. Vi afholder gratis kurser og ”gå-hjem-møder” vedrørende køb af fast ejendom, testamenter og andre aktuelle juridiske emner.

Vi tror på, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Kontakt os gerne for en uformel drøftelse af netop din sag.

Forretningsbetingelser for sager ført af Alliance Advokater Hørsholm

KONTAKT

Alliance Advokater
Hørsholm ApS

Hovedgaden 47
2970 Hørsholm
CVR. 2938 7842

(+45) 4579 2111
mail@alliance2970.dk

Alliance Advokater Hørsholm - når nærvær er vigtigt