Kendt Hørsholm advokat starter ny advokatforening

Advokat Lisbeth Egede Andersson fra Hørsholm står sammen med 11 advokatvirksomheder bag lanceringen af Alliance Advokater som er en forening for uafhængige advokater i Hovedstadsregionen.

”Jeg sætter en ære i at tilpasse min rådgivning til den enkelte klient” fortæller Lisbeth Egede Andersson, Alliance Advokater Hørsholm ApS. Hun var tidligere en del af Ret & Råd, men har valgt at satse på et mere lokalt og regionalt fokus.

Foreningen Alliance Advokater er lokalt og regionalt forankret, og de enkelte advokater må ikke være en del af en kæde eller koncern. Foreningens mantra er at det skal være nemt og enkelt at få bistand af en advokat. Samtidig skal den lokale advokat  kunne tilbyde rådgivning inden for en lang række juridiske fagområder, og det får klienten sikkerhed for via netværket. Når en klient vælger et medlem af Alliance Advokater som rådgiver, får klienten samtidig sikkerhed for, at foreningen står bag den enkelte advokat, fx ved sygdom, spidsbelastning eller lignende.

”For mig er det vigtigt at være nærværende og let tilgængelig for mine klienter. Mit liv som advokat har vist mig, hvor vigtigt det er at være en del af livet i lokalområdet”, siger Lisbeth Andersson, Alliance Advokater Hørsholm ApS. Som har 15 års erfaring med ejendomshandel, privatret og er specialist i Mediation (konfliktløsning). Hun har derud over en ganske særlig niche med bolighandel i Italien.

”Her i området taler både privatpersoner og virksomheder sammen, og er der brug for en advokat, så hjælper man hinanden med et navn eller et telefonnummer.

Det giver tryghed og det er nemmere at fremlægge sin sag, til et menneske som ikke blot kan sin jura, men også har indsigt i de forhold som gør sig gældende i det område hvor klienten bor eller driver virksomhed”, forklarer Hørsholmadvokaten som også er formand for den nye forening, Alliance Advokater.

Alliance Advokater består i dag af 11 uafhængige advokatvirksomheder som har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore virksomheder som er placeret i Hovedstadsregionen.

TILBAGE

KONTAKT

Alliance Advokater
Hørsholm ApS

Hovedgaden 47
2970 Hørsholm
CVR. 2938 7842

(+45) 4579 2111
mail@alliance2970.dk