Frivillige vinder 50.000 kr. til natteravne, demens, idræt og engagement

Alliance Advokater har uddelt  11 priser i Hovedstads Regionen. Prisvinderne er både sportsudøvere, lokale initiativtagere og ildsjæle, der alle gør en stor indsats for deres forening.

”Der var mange gode kandidater at vælge imellem, men Natteravnene fortjener den store pris på 15.000 kr. for deres mange frivillige kræfter, de ligger i at skabe tryghed og sikkerhed i aften- og nattetimerne særligt i S-togene i Ishøj, Greve og Vallensbæk”, fortæller Alliance Advokaters formand, Lisbeth Egede Andersson.

Prisen på 7.500 kr. går til May Bjerre Eiby fra Gribskov, som i seks år har kæmpet for at realisere drømmen om et omsorgshjem for demente. ”Det har været en lang, personlig og til tider omkostningsfuld kamp at realisere dette enestående sted. May er en ildsjæl, der har sat meget til side for at realisere sin drøm, som demente på hjemmet nu får stor glæde og livsværdi ud af”, lyder en del af beskrivelsen, som gav May prisen.

Teakwondo-lederen Nick Foged fra Frederikssund Teakwondo Klub blev med sin evne til at udvikle foreningens udøvere til et elite-team hyldet med prisen på 5.000 kr. Hans motivation og engagement i klubben er afgørende for det høje niveau og de sejre, klubben trækker hjem, hvilket Alliance Advokater ser som en vigtig egenskab, der skal påskønnes.

Mange ildsjæle blandt kandidaterne
Blandt kandidaterne til prisuddeling var særlig mange lokale ildsjæle, der ligger meget engagement og mange frivillige kræfter i foreningerne: ”Det viser, at der sættes stor pris på de personer, der bruger meget tid og mange, ofte frivillig, kræfter i deres arbejde i foreningerne, og det belønner vi med priserne”, fortæller Lisbeth Egede Andersson. Alliance Advokater har udover de tre store priser også uddelt otte priser a 3.000 kr. til prisuddelingen.

”Vi er glade for den store interesse og de mange indstillinger, hvor mange gode kandidater har været i spil om at vinde priserne. Vi ved, hvor meget påskønnelse og et økonomisk bidrag betyder for lokale foreninger og ildsjælene bag”, afslutter Lisbeth Egede Andersson.

De øvrige prisvindere er:

  • Helene Hauge, Sognepræst i Helsinge
  • Amalie Berner-Magnusson, Rudersdal Bokseklub
  • Hvidovre Roklubs Ungdomsafdeling
  • Klub Liv og Motion i Helsingør
  • Olé Sjøland-Handest, Rungstedspejderne
  • Valgholdet, Sæt et mål, Hundested Skole
  • Andreas Johansen, Stenløse Badmintonklub
  • Kirsten Tjavad, 60+ skoleinstruktør, Bagsværd Roklub

Pressebillede: modelfoto, colourbox.com

TILBAGE

KONTAKT

Alliance Advokater
Hørsholm ApS

Hovedgaden 47
2970 Hørsholm
CVR. 2938 7842

(+45) 4579 2111
mail@alliance2970.dk

DOWNLOAD BILLEDE

Klik på billedet for at downloade